
Lad os tage hånd om driften.
Vi har samlet det hele, så du kan slippe noget af det.
Din vognmandsforretning samlet ét sted: tilbud og opgaver, disponering, chauffør-app, livekort, tidsregistrering og fakturering.
Overlader du din drift til tilfældighederne?
Undgå dobbeltarbejde og manuelle processer med Supeo TMS
Vi tager dig i hånden hele vejen
Det behøver ikke være svært at komme i gang. Vi gør det enkelt, trygt og i et tempo, der passer til jer.
Tracking
Fuld kontrol over flåden. Også når den er på farten.
Spor lastbiler, containere og udstyr i realtid direkte i Supeo TMS. Tachograf-download, CO2e-rapportering og asset tracking, så I altid har fuld kontrol, uanset hvor jeres biler og udstyr er.
Siden 2011 har Supeo udviklet både egne produkter og skræddersyede digitale løsninger til transportbranchen i tæt samarbejde med dem, der arbejder i den hver dag. Derfor bygger løsningerne på virkelige arbejdsgange, behov og udfordringer.
“Vi oplever, at vores kunder bruger mindre tid på manuelle arbejdsgange og får bedre styr på driften. Det giver mere ro i hverdagen og et bedre udgangspunkt for at vokse.”

Troels Hannecke
Founder & CEO, Supeo
Flere spørgsmål?
Vi har svarene lige ved hånden.
Hvad er et TMS?+–
TMS står for transport management system. Supeo TMS er en webapplikation, I bruger i browseren. Chaufførerne har en app til deres del. Vi har selv udviklet begge dele til transportbranchen. Et TMS er en digitalisering af driften. Her samler I ordre, disponering, chauffører, dokumentation og fakturering i ét system, så I ikke skal holde styr på driften i regneark og flere forskellige programmer. Vi vil gerne begrænse antallet af systemer, I skal bruge. Derfor dækker Supeo TMS hele driften. I behøver kun en integration til jeres økonomisystem.
Hvor lang tid tager det at implementere?+–
For at kunne bruge Supeo TMS skal systemet opsættes med jeres data. Vi kan som udgangspunkt gå i gang med det samme, men implementeringsplanen lægger vi sammen med jer. Det er typisk dataimport og uddannelse, der kræver mest koordinering. Derfor planlægger vi opstarten, så den passer til jeres drift og de ressourcer, I har til rådighed.
Hvad koster Supeo TMS?+–
Supeo TMS koster 3.000 kr. om måneden + 149 kr. pr. lastbil. Kernemodulerne er med i vognprisen. Tracking og Udvidet CVR kan vælges til mod en ekstra pris. I kan beregne jeres pris direkte i vores prisberegner.
Beregn jeres pris i prisberegnerenHvor meget tid skal vi selv bruge på implementeringen?+–
Vi står for onboarding, opsætning, dataimport og uddannelse, men vi har brug for jeres viden undervejs. Hvor meget tid I selv skal bruge afhænger især af jeres eksisterende data og arbejdsgange. Det afklarer vi tidligt, så I ved, hvad der forventes af jer.
Kan Supeo TMS tilpasses vores forretning?+–
Supeo TMS er udviklet specifikt til transportbranchen og dækker arbejdsgangen fra ordre og disponering til chauffør, dokumentation og fakturering. Inden I beslutter jer, gennemgår vi løsningen sammen og afklarer de arbejdsgange, der kræver særlig opmærksomhed. Har I et behov uden for standardløsningen, vurderer vi, om det kan løses med kundespecifik udvikling. Og er Supeo TMS ikke det rigtige match, siger vi det.
Skal hele vores virksomhed over på Supeo TMS på én gang?+–
Nej. Vi anbefaler faktisk en kontrolleret overgang, hvor I starter med et mindre antal chauffører og kører løsningen i den virkelige drift, mens jeres eksisterende setup fortsat kører parallelt. Herfra kan I gradvist flytte mere af driften over og først gå helt live, når I er trygge ved både systemet og de nye arbejdsgange.
Erstatter Supeo TMS vores medarbejdere?+–
Nej. Formålet er ikke at erstatte medarbejdere, men at fjerne unødigt manuelt arbejde og skabe bedre sammenhæng mellem de opgaver, der allerede bliver løst. Det betyder, at nogle arbejdsgange ændrer sig. Tid, der tidligere blev brugt på eksempelvis manuel indtastning, kontrol og flytning af information mellem systemer, kan i stedet bruges på overblik, kvalitet og de opgaver, der kræver mennesker.
Hvad sker der med vores økonomisystem?+–
Det skal I som udgangspunkt beholde. Supeo TMS er et transportstyringssystem og ikke et økonomisystem. Vi ser ingen grund til at erstatte noget, der allerede løser sin opgave godt. Derfor integrerer Supeo TMS med økonomisystemet, så relevante data kan bevæge sig videre fra driften til økonomien uden unødvendigt dobbeltarbejde.
Hvordan bliver vores medarbejdere uddannet?+–
Uddannelsen er en del af onboardingen og tager udgangspunkt i de medarbejdere, der faktisk skal bruge løsningen. Disponering, administration og chauffører bruger Supeo TMS forskelligt. Derfor giver det heller ikke mening at undervise alle i det samme. Vi sørger for, at medarbejderne lærer de arbejdsgange, de skal bruge i hverdagen. Vi følger også op, når systemet møder den virkelige drift.
Hvad sker der, når vi går live?+–
I bliver ikke afleveret med et login og et “held og lykke”. Vi følger jer tæt omkring opstarten, så spørgsmål og udfordringer kan blive håndteret, når de opstår i den virkelige drift. Efter onboarding overgår I til vores almindelige support. Ved driftskritiske hændelser gælder den aftalte SLA.
Hvad hvis vores virksomhed vokser eller ændrer sig?+–
Supeo TMS er bygget til at følge med forretningen. Nye chauffører og køretøjer kan tilføjes løbende. Kernemodulerne er med i vognprisen, så I kan tage flere af funktionerne i brug, efterhånden som behovene opstår. Tilvalg kan vælges til, når I får brug for dem. Hvis jeres forretning ændrer sig på en måde, som løsningen ikke allerede understøtter, tager vi dialogen om behovet og finder en løsning sammen med jer.
Kan Supeo TMS tjekke vores kunder i CVR?+–
Ja. Supeo TMS slår kunder og leverandører op i CVR, når I opretter dem. Med tilvalget Udvidet CVR får I også en advarsel, hvis en kunde går konkurs eller ophører.

Lad os tage hånd om næste skridt.
Supeo TMS hjælper dig med at få styr på driften, automatisere det manuelle og skabe et sundere cashflow, så du får mere tid til at drive forretningen.



